Forretnings - betingelser

Vilkår og betingelser for juridisk bistand

Indledning
Forretningsbetingelserne er gældende for alle juridiske opgaver, som FA Advokater (CVR-nr. 45200248) bistår vores klienter med, medmindre andet er skriftligt aftalt med den enkelte klient

Beskikkelse og medlemskab i Advokatsamfundet
FA Advokater er organiseret som enkeltmandsvirksomhed og alle advokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark. 

FA Advokater er omfattet af reglerne om god advokatskik i henhold til de advokatetiske regler. Herom henvises til Advokatsamfundets hjemmeside – www.advokatsamfundet.dk.

Advokater hos FA Advokater er desuden omfattet af Advokatsamfundets tilsyn- og disciplinærsystem, som sikrer, at klienterne behandles ordentligt.

Interessekonflikter
Før sagsbehandlingen undersøger FA Advokater, om der er risiko for interessekonflikter, der kan afskære virksomheden fra at repræsentere klienten. Relevante forhold drøftes i givet fald med klienten, inden sagsbehandlingen påbegyndes.

Opgaveudførelse
Vi fastsætter rammerne for udførelsen af opgaven i samarbejde med vores klient.

Vi definerer opgaven og så vidt muligt skriftligt i en e-mail eller i en ordrebekræftelse, hvor vi fastslår vores opfattelse af opgaven, hvilket arbejde vi forventer at skulle udførehonorarsatserne for den pågældende medarbejder samt et samlet honorarestimat for opgavens udførelse.

Hvidvask
FA Advokater er omfattet af reglerne i hvidvaskloven. Vi har derfor pligt til at indhente og løbende opdatere, de efter loven påkrævede oplysninger fra vores klienter. Som led i proceduren indhenter og kontrollere vi:

Identifikationsoplysninger om vores klient.
Oplysninger om juridiske personers ejer- og kontrolstruktur og identificere de reelle ejere
Fysiske klienters og de reelle ejeres identitet.

Som advokatvirksomhed behandler vi derfor personoplysninger vedrørende vores klienter. Du kan læse nærmere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger ivores privatlivspolitik.

Tavshedspligt
Alle medarbejdere hos FA Advokater har tavshedspligt. Al information modtaget fra eller om klienten i forbindelse med arbejde udført for klienten er fortrolig og omfattet af tavshedspligten. Tavshedspligten gælder både, mens opgaven udføres og bagefter, og også efter at medarbejderen måtte være fratrådt sin stilling hos Sagførerne.

Erstatningsansvar og forsikring
FA Advokater er ansvarsforsikrede hos Codan Forsikring, Midtermolen 7, 2100København Ø, CVR.nr.: 10526949. FA Advokaters erstatningsansvar for ethvert tab omfatter kun direkte tab og omfatter dermed ikke driftstab og andet indirekte tab, og således for eksempel ikke tab af overskud, data eller goodwill.

FA Advokater er ikke erstatningsansvarlige for rådgivning eller ydelser præsteret eller leveret af andre, herunder udenlandske advokater, uanset om FA Advokater måtte have formidlet kontakten til de pågældende.

Derudover gælder følgende begrænsninger i FA Advokater ansvar:
FA Advokaters ansvar for rådgivning i forbindelse med sagsbehandlingen kan ikke overstige kr. 2.500.000,00.

Klienten kan alene rejse krav mod FA Advokater.

Salærberegning, fakturering og sikkerhedsstillelse
Salæret fastsættes normalt efter forbrugt tid, specialviden og erfaring, opgavens kompleksitet og den økonomiske betydning for dig, det opnåede resultat og det med opgavens løsning forbundne ansvar. Der afregnes løbende, så du kan følge med i omkostningerne ved sagen. I forbindelse med sagens start betales normalvis et passende a conto-beløb.

Du vil altid kunne få oplyst det nøjagtige tidsforbrug på ethvert givent tidspunkt ved at kontakte os. Vi fortæller endvidere om eventuelle forventede udlæg, til eksempelvis retsafgift, skønsmand, kørselsomkostninger, broafgifter mv. som ikke er indeholdt i vores timetakst.

Almindeligvis forlanger FA Advokater indbetaling af beløb til dækning af udgifter, der skal afholdes, ligesom vi almindeligvis forlanger sikkerhedsstillelse for vores honorar m.v. i form af kontant indbetaling af depositum. Indbetalte beløb indsættes på klientkonto og behandles som klientmidler.
Timetaksten for en advokat er pt. 2.000 kr. ekskl. moms (2.500 kr. inkl. moms)
Kørsel takseres også efter samme takst.  

Er der tale om standardopgaver eller veldefinerede opgaver som for eksempel køb af en fast ejendom kan et fast salær aftales, eller FA Advokater kan give et overslag over salæret.
FA Advokater sender almindeligvis fakturaer på månedsbasis, med mindre andre faktureringsvilkår er blevet aftalt. Derudover sendes almindeligvis fakturaer, når der foreligger en delafgørelse for eksempel i form af en afgørelse fra et anke- eller klagenævn.
Behandles en sag i flere retsinstanser, faktureres for hver instans afgørelse.
Fakturaen tillægges moms efter gældende regler.
Betalingsvilkår er 8 dage netto fra fakturadatoen. Ved forsinket betaling kan der opkrævesgebyr ved udsendelse af rykkere.

Fri proces
Hvis visse betingelser er opfyldt, kan der gives fri proces til en sag eller til en del af en sag. I det omfang, der gives fri proces, betales advokatsalæret som altovervejende hovedregel af det offentlige, hvorfor FA Advokater i samme omfang ikke fakturerer klienten for arbejdet. For den del af sagen, der ikke er omfattet af fri proces, beregnes FA Advokaterssalær efter de principper, der er angivet ovenfor, medmindre der er indgået anden aftale med klienten.

Retshjælpsdækning
Hvis visse betingelser er opfyldt, kan der opnås retshjælpsdækning gennem klientens forsikringsselskab til en sag eller en del af en sag. For den del af sagen, der er dækket af retshjælpsforsikringen, kan FA Advokater ifølge forsikringsbetingelserne ikke fakturere klienten mere end selvrisikoen. Dækker retshjælpsforsikringens maksimum ikke klientens samlede sagsomkostninger inklusive advokatsalæret, beregnes salæret ud over retshjælpsforsikringens maksimum efter de principper, der er beskrevet ovenfor, medmindre der er indgået anden aftale med klienten. Det samme gælder for den del af sagen, der ikke er omfattet af retshjælpsdækningen.

Klientmidler
Alle klientmidler indbetalt til FA Advokater forvaltes i overensstemmelse medAdvokatsamfundets regler herom og indsættes på klientkonto.

Kommunikation
FA Advokater kommunikerer gerne pr. mail og sender og modtager krypteret mail. Efter anmodning kan mail også sendes til din E-boks. Endelig kan vedhæftede filer efter anmodning beskyttes med en adgangskode.

Samarbejdets ophør
FA Advokater forbeholder sig ret til at udtræde af sager for eksempel i, men ikke begrænset til tilfælde, hvor klienten ikke betaler vores fremsendte fakturaer til forfaldstid, hvis etiske forhold gør det nødvendigt at afbryde samarbejdet, eller hvis reglerne om forebyggelse af hvidvask m.m. hindrer fortsat samarbejde.

Klager
Måtte du imod forventning være utilfreds med den modtagne rådgivning, eller den fremsendte faktura, så er det vigtigt at du i første omgang kontakter FA Advokater for at afklare om det er en fejl eller hvad begrundelsen måtte være. Såfremt der ikke kan opnås enighed om de faktuelle forhold kan du dernæst klage til Advokatnævnet under Advokatsamfundet, idet advokat Faizan Ali er underlagt Advokatsamfundet som tilsynsmyndighed og god advokatskik jf. retsplejelovens § 126.

Advokatnævnets sekretariat
Kronprinsessegade 28
1306 København K
www.advokatsamfundet.dk

Lovvalg og værneting
FA Advokater anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting i forholdet til klienten, hvorfor eventuelle tvister vedrørende den leverede ydelse, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres i overensstemmelse med gældende ret ved den kompetente domstol.